Modulet ”Dashboard” er det første modul i GRCompliance og fungerer som din personlige oversigt over systemets vigtigste informationer. Dashboardet giver et samlet overblik over dine opgaver, dokumenter og øvrige aktiviteter der mangler at blive løst eller er i gang.
Siden er opdelt i fire faner. Hver fane samler relevante oplysninger relateret til din profil og dit ansvarsområde.
Systemejer rapport
Øverst til venstre på Dashboardet findes knappen ”Systemejer rapport”, som er synlig på tværs af alle faner.
Ved klik downloades en Excel-rapport med et samlet overblik over de oplysninger, der fremgår af Dashboardet for din rolle som systemejer.

Rapporten indeholder data fra fanerne for “Opgaver”, “Aktiver”, “Fortegnelser” og “Risikovurderinger” og samler de centrale statusoplysninger i ét dokument.
Mine Opgaver
Den første fane ”Mine opgaver”, viser en oversigt over alle ikke-løste opgaver og kontroller, der kræver din opmærksomhed. Det kan f.eks. være opgaver oprettet som følge af en risikovurdering, review eller opdatering af dokumenter og procedurer eller kontrolopgaver.
Opgaverne vises med tilhørende information og er typisk sorteret efter nærmeste deadline. Ved at klikke på en opgave eller kontrol føres du til modulet ”Opgavecenter”, hvor der åbnes en detaljeret visning af opgaven.

Listen over opgaver og kontroller er inddelt med følgende oplysninger:
- Opgavenavn – Navnet på opgaven, som beskriver indholdet og formålet
- Opgave type – Angiver hvilken type opgave der er tale om, f.eks. ”Opgave” eller ”Kontrol”
- Afdeling – Den afdeling eller organisatoriske enhed, som opgaven er forankret i
- Deadline – Datoen på hvornår opgaven senest skal være afsluttet
- Gentages – Angiver om opgaven er tilbagevendende, f.eks. ”Årlig”
- Status – Viser opgavens aktuelle status for hhv.: ”Ikke startet”, ”I gang”, ”Afsluttet” eller “overskredet”
- Tags – Eventuelle tilknyttede nøgleord, der understøtter kategorisering og filtrering
Statistik
Over listen i fanen ”Mine opgaver” findes knappen ”Statistik” med et grafikon. Ved klik åbnes et statistikvindue, som giver et overblik over dine opgaver og kontroller i en valgt periode.

Statistikvinduet åbnes ved at klikke på knappen ”Statistik” øverst på siden, hvorefter vinduet ”Overblik” vises.

Når du generere diagrammet for statistikken af opgavefordeling, har du følgende indstillinger:
- Vælg diagram – Feltet er som standard sat til ”Fordeling af opgaver”
- Fra tidspunkt/Til tidspunkt – Klik i feltet hvor der åbnes en kalender. Vælg dato som diagrammet skal vises fra/til
- Generér diagram – Klik på knappen for at vise skemaet med fordeling af opgaverne, der kan ses nedenfor. Hold musen over elementer i diagrammet for at se detaljer
Når diagrammet er genereret, vises det nederst i vinduet. Diagrammet inddeles i farver hvor blå er for kontroller og rød er for opgaver.

Du har mulighed for at holde musen over felterne, for at se det præcise antal opgaver eller kontroller i den valgte periode. Ved at klikke på et felt i diagrammet, åbnes en liste nedenfor over de underliggende opgaver.
Mine Aktiver
I fanen ”Mine aktiver” vises en liste over de systemer og aktiver, som er tilknyttet dig. Det kan f.eks. være it-systemer, platforme, applikationer eller andre aktiver, som du er ansvarlig for eller tilknyttet. Oversigten giver et indblik i status og risikoniveau for de aktiver, der vedrører din rolle.
Ved at klikke på et aktiv i listen føres du til modulet ”Aktiver”, hvor der åbnes en detaljeret visning af det valgte aktiv. Læs mere i afsnittet ”Aktiver”. Aktiverne vises med tilhørende information og sorteres efter seneste opdatering eller frister.

Listen over aktiver er inddelt med følgende informationer:
- Navn – Navnet på aktivet eller systemet
- Leverandør – Navnet på den leverandør, der leverer eller administrerer systemet
- Type – Angiver aktivets kategori, f.eks. it-system, server eller applikation
- Opdateret – Dato for seneste ændring eller opdatering af aktivet
- Risikovurdering – Angiver aktivets overordnede kritikalitet for hhv.: ”Kritisk” eller ”Ikke kritisk”
- Status – Viser den aktuelle processtatus for aktivet for hhv.: ”Ikke startet” (orange), ”I gang” (blå) eller ”Klar” (grøn)
- Tags – Viser eventuelle tilknyttede nøgleord, som anvendes til kategorisering og filtrering af aktivet, f.eks. ”NIS 2” eller “IT-revision”
Mine Fortegnelser
I fanen ”Mine fortegnelser” vises en liste over de behandlingsaktiviteter (fortegnelser), som er tilknyttet dig. Oversigten giver et hurtigt overblik over status og konsekvensvurdering for de behandlinger, du er ansvarlig for eller involveret i.
Ved at klikke på en fortegnelse i listen føres du til modulet ”Fortegnelse”, hvor den valgte behandlingsaktivitet åbnes i detaljeret visning. Læs mere i afsnittet ”Fortegnelser”.

Alle fortegnelser vises med tilknyttet information og er inddelt med følgende oplysninger:
- Titel – Navnet på behandlingsaktiviteten, f.eks. “Personaleadministration”
- Ansvarlig afdeling – Den organisatoriske enhed, som har det overordnede ansvar for behandlingen, f.eks. “IT-administration” eller “HR”
- Senest redigeret – Dato for seneste ændring eller opdatering af behandlingsaktiviteten
- Konsekvensvurdering – Angiver det samlede konsekvensniveau ved en sikkerhedshændelse for hhv. ”Grøn” (lav), ”Lysgrøn” (under middel), ”Gul” (middel), ”Orange” (over middel) eller ”Rød” (høj).
- Status – Viser den aktuelle processtatus for behandlingsaktiviteten, for hhv.: ”Ikke startet” (rød), ”I gang” (blå) eller ”Klar” (grøn)
- Tags – Viser eventuelle tilknyttede nøgleord, som anvendes til kategorisering og filtrering, f.eks. ”NIS 2” eller “IT-revision”
Mine Dokumenter
I fanen ”Mine dokumenter” vises en liste over de dokumenter og procedurer, som er tilknyttet dig.
Ved at klikke på et dokument i listen føres du til modulet ”Dokumenter”, hvor der åbnes en detaljeret visning af det pågældende dokument. Læs mere i afsnittet ”Dokumenter”.
Dokumenterne vises med tilhørende information og giver et hurtigt overblik over status og kommende revisioner.

Listen af dokumenter er inddelt med følgende oplysninger:
- Titel – Navnet på dokumentet eller proceduren, f.eks. “Privatlivspolitik” eller “Procedure for sletning”
- Dokumenttype – Angiver dokumentets kategori, f.eks. “Procedure”, “Arbejdsgang” eller “Andet”
- Næste revidering – Dato for planlagt næste gennemgang eller revision af dokumentet
- Status – Viser den aktuelle processtatus for dokumentet for hhv.: ”Ikke startet” (gul), ”I gang” (blå) eller ”Afsluttet” (grøn)
- Tags – Viser eventuelle tilknyttede nøgleord, som anvendes til kategorisering og filtrering, f.eks. “IT-revision” eller “NIS 2”
