GRCompliance supportartikler

Hjem » Supportartikler » Moduler » Rapporter

Rapporter

I menuen ”Rapporter” finder du en oversigt over systemets tilgængelige rapporter. Rapporterne samler data og registreringer fra systemet og giver et samlet overblik over organisationens arbejde med informationssikkerhed og compliance.

Rapportliste

Ved at klikke på en rapport fra listen downloades eller genereres en rapport med de relevante oplysninger. Rapporterne kan f.eks. bruges til dokumentation, ledelsesrapportering eller opfølgning på organisationens sikkerhedsarbejde.

De fleste rapporter downloades automatisk ved klik og hentes som Excel-, PDF- eller dokumentfiler.

Listen over rapporter indeholder følgende:

  1. Årshjul – En PDF-oversigt over udførte opgaver fordelt over året
  2. ISO27001 Rapport – Dokumentation af organisationens ledelsessystem for informationssikkerhed baseret på ISO27001-standarden
  3. ISO27002 Rapport – Dokumentation og rapportering baseret på ISO27002:2022-standarden
  4. Efterlevelse af NSIS – Rapport over systemets efterlevelse af NSIS version 2.0.2a
  5. Artikel 30 fortegnelse – Fortegnelse over behandlingsaktiviteter i henhold til GDPR artikel 30
  6. Tilsynsrapport – Rapport over udførte tilsyn indenfor et bestemt tidsrum
  7. Tag-rapport – En rapport baseret på udvalgte tags, som kan bruges til at filtrere og samle specifikke registreringer
  8. Risikobillede – En samlet oversigt over organisationens risikovurderinger for aktiver, behandlingsaktiviteter og scenarier
  9. Kontaktpersoner – En oversigt over IT-systemer og deres tilknyttede kontaktpersoner, f.eks. systemejere

Tilsynsrapport

Rapporten ”Tilsynsrapport” giver et samlet overblik over gennemførte tilsyn i systemet inden for en valgt periode.

Når du klikker på rapporten ”Tilsynsrapport”, åbnes et vindue hvor du kan angive den periode, som rapporten skal baseres på.

Når du genererer tilsynsrapporten, har du følgende indstillinger:

  1. Start dato – Klik på kalenderikonet og vælg startdatoen for den periode, som rapporten skal inkludere
  2. Slut dato – Klik på kalenderikonet og vælg slutdatoen for rapportens periode
  3. Generér rapport – Klik på knappen for at generere og hente tilsynsrapporten

Tag-rapport

Rapporten ”Tag-rapport” giver et overblik over registreringer i systemet baseret på udvalgte tags. Rapporten kan f.eks. bruges til at samle information om bestemte områder som NIS2, IT-revision eller andre kategorier.

Når du klikker på rapporten ”Tag-rapport”, åbnes et vindue hvor du kan vælge de kriterier, som rapporten skal baseres på.

Når du genererer tag-rapporten, har du følgende indstillinger:

  1. Vælg tag – Klik i felterne og vælg de tags, der skal inkluderes i rapporten
  2. Fra dato – Klik på kalenderikonet og vælg startdatoen for rapportens periode
  3. Til dato – Klik på kalenderikonet og vælg slutdatoen for rapportens periode
  4. Print – Klik på knappen for at generere og udskrive rapporten

Risikobillede rapport

Rapporten ”Risikobillede” giver et samlet overblik over organisationens risikovurderinger for aktiver, behandlingsaktiviteter og scenarier.

Når du klikker på rapporten ”Risikobillede”, åbnes et vindue hvor du kan vælge hvilke risikovurderinger der skal indgå i rapporten.

Når du genererer rapporten for risikobilledet, har du følgende indstillinger:

  1. Fra dato – Klik på kalenderikonet og vælg startdatoen for rapportens periode
  2. Til dato – Klik på kalenderikonet og vælg slutdatoen for rapportens periode
  3. Medtagne typer – Klik i felterne for at vælge hvilke typer risikovurderinger der skal medtages i rapporten for hhv.: “Aktiver”, “Behandlingsaktiviteter” og/eller “Scenarier”. Hvis “Aktiver” eller “Behandlingsaktiviteter” vælges, vises et ekstra valg “Medtag kun seneste risikovurdering”
  4. Medtag kun seneste risikovurdering – Klik i feltet for at begrænse rapporten til kun at vise den seneste risikovurdering for hver valgt type. Feltet vises kun til “Aktiver” eller “Behandlingsaktiviteter”